Det er fedest at spille sammen
Vi spiller en masse musik, bliver gode til at lytte til hinanden og leve os ind i musikken. Alle som har mod på at synge, spille og udfordre sig selv er velkomne. Og vi gør det SAMMEN. For det er jo det, der gør musikken til noget helt særligt – Det swinger kun, når vi er en helhed.
Alt efter holdets musikalske interesser, laver vi nogle bandkonstellationer, der udfordrer os og får loftet til at lette.
Vi vil opleve, at det at spille sammen er noget af det mest opløftende, man kan foretage sig. Vi vil opleve det fantastiske sammenhold, vi opnår som band.
Året bygges op omkring nogle højdepunkter, som vi arbejder målrettet hen imod:
I efteråret laver vi et stort opsat show. Vi kalder det sommetider en musical andre gange en teaterkoncert.
Det vigtigste er, at det er et stykke, vi selv skriver, hvor vi sammen finder årets tema. Musiklinjen er den musikalske motor i stykket, og vi får travlt fra skoleårets start med at få sange klar.
Vi spiller ofte andres numre, som passer ind i sammenhængen. Men vi skriver også selv numre fra bunden, hvis der er den mindste smule interesse for det.
I foråret er vi på turné til andre skoler og efterskoler. Det bliver et af de store højdepunkter.
Indholdet af denne forestilling er I i høj grad med til at definere. Sikkert er det, at vi skal “på landevejen”. Hygge os i tur-bussen og mingle med andre efterskolers elever.
Når vi kommer hjem fra denne tur, er vi mere sammenrystede, end vi nogensinde turde drømme om.
Ind imellem griber vi selvfølgelig enhver chance for at berige vores omverden med vores “kunst”. Det kan være vi spiller til en morgensang, en fællestime, eller en af skolens mange festlige højtider, som juleafslutningen eller nye elevers dag.
Det praktiske
Ud over samspillet i øvelokalerne, vil et år på Musiklinjen også byde på forskellige mega akavade rytmetrænings øvelser. Vi inddrager også hørelære og musikteori hvis der er den mindste smule interesse for det.
I løbet af året indspiller vi nogle af vores sange. Særligt hvis vi har lavet dem selv.
Mennesker mødes og sød musik opstår – Velkommen på Musik.
Studieturen
Vi har på musik været forskellige steder på studietur lige fra Cuba til København. De seneste par år har turen gået til Secillien.