Valgfag

Noget for enhver smag.

På Horne Efterskole har du mulighed for at vælge spændende valgfag. 

Vi skifter valgfag tre gange om året, de populære valgfag kører typisk hele året, mens andre følger årstiden, eller bliver skiftet ud alt efter interesse, da ikke to elevhold er ens.

Vi spørger altid vores elevhold om specifikke ønsker til valgfag, og er der opbakning til noget vi ikke har, går vi langt for at opfylde ønskerne. 

Følgende valgfag er en del af vores valgfagsudbud i år, Konditori, Temahækling, Keramik, Svømning, Futsal, Filmklub, Horne News, Jagttegn, Padel tennis, Morgenmotion, Dykning, Mountainbike, Hand crafting, Dungeons & Dragons, Volleyball.

Der er stor forskel på, hvor mange valgfag man har. Går du i 9. klasse har du mange obligatoriske timer og derfor ikke plads i dit skema til ret mange valgfag.

Går du i 10. klasse har du typisk mange flere muligheder for at vælge valgfag. Hvis du ikke vælger fysik og/eller tysk skal du typisk have valgfag i et antal timer der svarer til fysik/tysk.

Scroll to Top